Kreative aktiviteter giver børns fantasi noget at arbejde med, når materialerne ikke på forhånd bestemmer resultatet. En krusedulle kan blive til et dyr, og en papæske kan rumme et helt postkontor. Legen tager retning gennem barnets ændringer undervejs. Vingerne bliver til ører, eller postbuddet begynder at levere breve under vand.
Hvordan støtter du barnets fantasi uden at overtage?
Der er forskel på at hjælpe med en genstridig tapeende og at bestemme, hvor dragen skal have sin hale. Den praktiske hjælp løser et problem, mens den anden indblanding ændrer barnets idé. Danmarks Evalueringsinstitut fremhæver, at voksne kan understøtte børns idéer ved at spørge og lytte frem for at overtage arbejdet. Spørg derfor, hvad barnet forsøger at få til at ske, før du foreslår en løsning på den væltende figur.
En tydelig ramme kan godt rumme frie valg. Du bestemmer måske, at malingen bliver ved bordet, mens barnet bestemmer motivet. Begynder barnet at lave spor med penslens skaft, får billedet en anden retning. Du behøver ikke spørge, hvad det forestiller. Samtalen kan handle om, hvordan de smalle spor kom ind mellem de brede. Papir og farver på bordet giver en enkel ramme, hvor tegneidéer til børn
kan tage form uden et fastlagt motiv.
Kreative tegneaktiviteter med en streg som begyndelse
Det blanke papir kræver både en idé og en beslutning om, hvor den første streg skal ligge. En tilfældig krusedulle giver barnet noget at tage fat i. Tegn en løs linje, og lad barnet dreje papiret, før det tegner videre. Fra den ene side ligner stregen måske en næse. Fra den anden er den kanten af en ø med en usædvanlig havn.
Når den oprindelige streg stadig er synlig, har barnet noget konkret at tegne ud fra uden at skulle kopiere et færdigt motiv. Et yngre barn tilføjer mærker og fortæller, hvad der sker, mens et barn med mere tegneøvelse måske arbejder med små detaljer. Vent med dine egne fortolkninger, til barnet har haft tid til at vende papiret og tegne videre på stregen.
Papæskens form kan sætte fortællingen i gang
En æske med låg lægger op til andre idéer end et fladt stykke karton. Noget kan gemmes, og noget kan åbnes. Materialernes egenskaber giver barnet noget at reagere på, også før det har besluttet, hvad det vil bygge. Pap kan bøjes, men folderne bliver stående. En åbning kan være en dør eller en mund, alt efter hvordan æsken vender.
Læg en tom æske og nogle større papstykker frem, og giv barnet tid til at undersøge dem før dekorationen. Har huset allerede fået tapet og vinduer, tøver barnet måske med at ændre det til en færge. Udskæringer med en skarp kniv er din opgave, mens barnet viser, hvor åbningen skal sidde. Selv en skæv åbning kan blive en luge, figuren ikke kan få op.
Fortællinger med huller til barnets egne idéer
En fortælling behøver ikke begynde med et langt oplæg. En figur, der har modtaget en pakke uden afsender, giver allerede barnet noget at fortælle videre på. Inspirationen kommer fra bøger eller oplevelser i hverdagen. En velkendt bustur kan blive begyndelsen på en historie, der fortsætter til en station på havets bund.
Giv barnet en konkret begyndelse, men lad pakkens indhold stå åbent. Du kan følge barnets valg med et spørgsmål om handlingen. Hvordan får figuren den store genstand ud gennem døren? Så handler spørgsmålet om den historie, barnet selv er i gang med. Gentager barnet det samme forløb, behøver du ikke tilføje en overraskelse. Måske kommer der senere en ny detalje, fordi modtageren pludselig ikke er hjemme.
Rolig plads til kreative aktiviteter for børn
Et kreativt hjørne behøver ikke ligne et værksted. Barnet har måske mere brug for et sted, hvor et ufærdigt arbejde må blive liggende. Når materialerne står fremme, fortsætter legen gennem gentagelser og små ændringer. En hule eller et hjørne bag en stol kan også skærme en mindre gruppes leg fra det, der foregår i resten af rummet.
Vælg et sted, hvor et halvfærdigt byggeri kan blive stående uden at blokere en passage. En bakke holder sammen på løse dele, når bordet skal bruges til mad. Barnet skal også kunne se, hvilke materialer der er til rådighed. En fyldt kasse kræver først sortering; papir ved siden af en æske med farver er et mere overskueligt sted at begynde.
Skygger giver figurer et andet liv
I skyggeleg kan barnet forandre et billede uden at ændre selve figuren. En papfigur holder sin form, men skyggen vokser, når figuren flyttes tættere på lyskilden. Forskellen kommer med i fortællingen, når en lille figur pludselig får en kæmpestor skygge. Detaljer i tegningen betyder mindre her. Det er figurens kontur, der træder frem på væggen.
Brug en lommelygte, og lad barnet afprøve en enkel udklippet figur mod en fri væg. Et bredt næb eller en takket ryg ses tydeligere end øjne tegnet med blyant. Når lyset står stille, kan barnet undersøge, hvad afstanden gør ved skyggen. Senere kan en bevægelig arm af karton give figuren mulighed for at vinke eller række ud efter noget. Ret lyset mod væggen, ikke mod barnets øjne.
Fælles billeder uden krav om at være enige
Når børn tegner på det samme papir, bliver andres streger en del af arbejdet. En vej kan pludselig ende ved et slot, som en anden har tegnet. Børnene må forhandle om billedets verden og om pladsen på papiret. Deres idéer kan vokse ud af mødet mellem motiverne, men en streg gennem et hus kan også udløse en konflikt.
Lad børnene aftale, om de må tegne videre på hinandens motiver, før de begynder. Nogle vil gerne have deres egen del af papiret og kun dele forbindelserne mellem områderne. Ved uenighed kan du hjælpe med at sætte ord på det konkrete problem. Går vejen gennem en andens hus, kan børnene lade den fortsætte under huset som en tunnel. Tegneren kan også flytte indgangen hen til vejen.
Når fantasien vil fortsætte i et andet materiale
En aktivitet er ikke nødvendigvis slut, fordi barnet lægger blyanten. Den tegnede butik kan give lyst til at bygge en disk af puder, og en figur af modellervoks kan få brug for et kort over sit hjem. Barnet arbejder videre med sin idé, selv om materialerne skifter. Måske skal butikken nu have plads til kunder, eller figuren skal kunne finde vej mellem rummene.
Behold den første tegning i nærheden, når legen skifter form. Barnet kan bruge den som kort eller vende tilbage og tilføje noget, der manglede i byggeriet. Mister barnet interessen, kan arbejdet hvile uden at blive gjort klar til udstilling. Hvis barnet ønsker sit navn på figuren, kan du skrive det og lægge de tilhørende dele sammen på en bakke til næste gang.